Resultater fra Østdanske Årgangsmesterskaber 11-13. maj 2012 i Greve
I weekenden deltog årgangssvømmere fra Hillerød i de østdanske årgangsmesterskaber. De ældste svømmere deltog i Kastrup, mens de yngstes mesterskaber blev afviklet i Greve.
I Greve deltog svømmere fra klubbens 2. og 3. hold, og alle svømmere leverede rigtig flotte resultater og der blev svømmet mange personlige rekorder (PR) hjem, og flere svømmere opnåede kravtider i flere løb til sommerens danske årgangsmesterskaber (DÅM).
Fredag aften svømmede Anders Uhre Guldfeldt, Thomas Engdal og Andreas Noer Sejrskild alle personlige rekorder i 400 fri, og Andreas opnåede kravtid til DÅM i netop denne disciplin. I 4 x 50 fri for herrer leverede drengene imponerende svømning og svømmede alle PR. Holdet bestod af Andreas, Anders, Frederik og Thomas – også her lykkedes det for Andreas med tiden 27.70 at kvalificere sig til DÅM.
Lørdag morgen indledte drengene med at svømme rigtig fine tider i 200 fri. Senere gjorde især Frederik Weibel sig bemærket i 200 ryg, da han slog PR med hele 5 sekunder, og svømmede i tiden 2.33.34.
På sidste dagen holdt alle det flotte høje niveau og det blev endnu en gang til flere DÅM kvalifikationer og personlige rekorder. Philip Agerskov svømmede personlig rekord i 100 fly, mens der i 100 fri blev svømmet stærkt af alle drengene. Særligt Andreas gjorde sig flot bemærket idet han svømmede de 100 meter på lige præcis ét minut og dermed også er kvalificeret i 100 fri til DÅM. Sidst på dagen sluttede nogle af drengene af med 100 ryg, hvor det blev til fine præstationer og Anders Uhre Guldfeldt lykkedes med endnu en DÅM kvalifikation.
Alle 8 piger kom hjem med personlige rekorder. Clara Rasmusen havde et rigtig flot stævne, 3 løb, 3 personlige rekorder og 1 kravtid til Danske årgangs mesterskaber(DÅM) i fly med PR og i tiden 1.33.53. Julie Højer Truelsen svømmede 2 rigtig flotte ryg løb, hvilket resulterede, i at Julie kvalificerede sig til DÅM i begge løb.Amanda Bundgaard Pedersen svømmede 4 løb, med personlige rekorder og Amanda har nu kvalificeret sig til hele 4 løb til DÅM. Holdets yngste svømmer, Anna Pihl (03), svømmede 3 flotte løb. I 100m fri blev det til en flot personlig rekord med hele 7 sekunder i tiden 1.26.25. Matilde Weibel(02) satte 2 flotte personlige rekorder. I 100m fri svømmede Matilde 1.21.08, og i 100m ryg blev det til en PR på hele 4 sekunder.
Sofia Rasmusen (01) svømmede 2 flotte 200 metre, i 200m ryg blev det til en PR på 11 sekunder i 3.10.43. I 200m fri gik hun 2.50.18 en PR på 6 sek. Thea Blomsterberg(02) var ude og prøve kræfter med de store piger, i 100 og 200 meter bryst skulle Thea nemlig svømme i finale heatet for 2001 og yngre. Men dette bremsede ikke Thea og hun svømme 2 flotte løb, 200m bryst blev hun nr. 7 i tiden 3.17.36 PR med 6 sekunder, på 100m bryst gik hun 1.34.48 PR med 4 sek. og en flot 8. plads.Emma Brogaard(01) havde et godt stævne og kom hjem med personlige rekorder. I 50m fri gik hun 0.34.49 pr med 1 sek, i 100m fri blev det også til en PR med 1 sek.
Alle havde en rigtig god weekend, og det tegner lovende for sæsonens afsluttende mesterskab – DÅM – til juni måned i Bellahøj Svømmestadion.
Så det bliver spændende at følge svømmerne i den sidste måneds træning frem mod DÅM, og vi glæder os til endnu flere spændende resultater J
Tilmelding til ny sæson - fra 1. juni
For medlemmer åbnes op for tilmelding d. 1. juni og for nye medlemmer d. 15. juni.
Se under TILMELDING folderen
Vi glæder os til endnu en ny sæson i 2012/2013.
Se resultater fra Novo Nordisk Stjernestævne
Hold for voksne med vandskræk
Kære medlemmer
Vi har nu fornøjelsen at kunne tilbyde et anderledes og spændende intensivt forløb for voksen vandskrækkere.
Kender du nogen, eller har du selv problemer med at håndtere det at gå i vandet, så er dette kursus lige noget for dig.
Undervisningen foregår i rolige rammer på små hold i 32 grader varmt vand i Fredensborg, og der undervises i alle teknikker, der gør det RIGTIG sjovt at tumle sig i vandet.
Læs mere ved at klikke HER og bliv klar til sommer, sol og strand.
Vi glæder os til at se dig.
Slutstillingen blev:
1. 45914 - Lyngby
2. 44041 - A6
3. 43972 - Gladsaxe Idræts Forening
4. 43334 - Svømmeklubben Triton Ballerup
5. 43172 - Hillerød Svømmeklub
6. 39993 - EliteSvøm Esbjerg
7. 39663 - AGF Svømmeafdeling
8. 39170 - Vest-Brøndby
9. 34288 - Swim Team Odense
Super godt gået HILS1 og MEGET STORT TILLYKKE med alle jeres super flotte tider. Vi glæder os til endnu et år i 1. division.
Alle resultaterne fra stævnet kan ses her
/LL
Tyve på spil: Tag mobil og penge med ind i hallen
Kære svømmere og forældre
Der har igen været tyve på spil - begge gange i drengens omklædningsrum. De roder de ulåste skabe igennem, og de brækker skabe, der er låst, op.
De stjæler penge, mobiltelefoner, nøgler og roder tingene igennem. Det er ganske ubehageligt, og flere børn er selvsagt blevet meget kede af det.
Skurkene er såmænd allerede fanget på den videoovervågning, der sidder ved indgangsmøllen, men desværre er de ikke fanget i virkeligheden - og nu har de tilsyneladende fået smag for denne fidus. Naturligvis er svømmehallens personale, trænere og vi holdledere opmærksomme på problemet, og vi holder øje det bedste vi kan. Politiet er underrettet om problemet.
Det er en god ide, hvis alle fremover tager værdigenstande med ind i svømmehallen.
Såfremt du har mistet noget, så skal du anmelde det til dit forsikringselskab. Det er ikke svømmehallen eller Hillerød Svømmeklub, der erstatter tingene.
Bedste hilsner
Finn
Holdleder HILS3
Nyt fra Hillerød Svømmeklub
Østdanske Årgangsmesterskaber gr. 1 & 2 - Se her hvem der er tilmeldt. Mesterskaberne afvikles i hhv Kastrup (gr.1) og Greve (Gr.2) 11-13. maj 2012
Tilmeldingsfiler kan ses herOpdateret d. 14. maj: De svømmere som har kravtider til DM-Lang-DÅM gr. 1 & DÅM gr. 2 kan se hvilke løb de har kravtideri i her:
Opnåede Kravtider DM/DÅMTilmelding til ny sæson2012/2013 - Hillerød Svømmeklub
For medlemmer åbnes for tilmelding d. 1. juni og for nye medlemmer d. 15. juni.Der er opdateringer til officialsplanen for ØÅM og A6 Cup. Vi mangler stadig DÅM gruppe 2 i Juni og DM/DÅM-Lang i Juli
Officialsplan forår 2012Opdaterede Ranglister og Rekorder per 4. april 2012
Rekorder


