Udgiftsblanket ifm. afregning af udgifter

rapport-over-rejseudgifter_01.xls

Optimal kosternæring for konkurrencesvømmere

Optimal kosternæring for konkurrencesvømmere, se

Can. Scient Helle Frederiksens gode kostråd

optimal-sportsernaering-for-hilleroed-svoemmeklub-til-klubben.pdf

Forældreopbakning

Frivillige hjælpere er guld værd i en elitesatsningklub

Der bliver udført rigtig meget frivilligt arbejde i Hillerød Svømmeklub. De fleste forældre deltager som officials eller medhjælpere ved stævner. En del forældre deltager endnu mere aktivt - i udvalg, som holdledere, ved sociale arrangementer, ifm. sponsorarbejde og gennem bestyrelsesarbejde. Tak for alt det frivillige arbejde, der bliver gjort. Vi glæder os over enhver indsats!

Klubben har behov for, at flere deltager ’mere aktivt’. Derved sikrer vi:

  • Sammenhængskraft i klubben

Ved at være aktiv lærer man svømmere og forældre at kende – på tværs af hold. Man får mere information om, hvad der sker i klubben – og et større fælles engagement.

  • At flere opgaver kan løses af flere hænder
  • At HILS ikke bliver afhængig af for få nøglepersoner

Med en ekstra frivillig indsat gør man noget for sit eget barn og for andres børn. Man møder en masse positive mennesker, får indsigt i klubben og mulighed for at påvirke kulturen. For frivilligt arbejde skal være drevet af lyst, og skal være sjovt.

Hos HILS er det vigtigt at svømmeklubben er mere end bare træning og stævner. Derfor laver vi en række forskellige arrangementer/events, hvor svømmerne kan hygge sig og være sammen.

Hver måned er der bla. fællesspisning i klubhuset og ved sæsonstart er der opstartsweekend hvor alle Hils holdene er med. Derudover er klubhuset samlingsted for overnatninger, foredrag, møder og hygge for svømmere og deres forældre - altså en vigtig del af livet for HILS svømmerne.

Det er vigtigt at forældrerne bakker op omkring alle aktiviteter i svømmeklubben. Der er bl.a. brug for forældrehjælp til indkøb og madlavning til den månedlige fællesspisning, planlægning og afholdelse af opstartsweekend samt andre arrangementer i løbet af året.

Forældreopbakning, Livsvigtig for klubben!

Michael Hinges 10 bud

Michael Hinge er talentudvikler i Dansk Svømmeunion og har udarbejdet ’De 10 bud til forældre’ frit fra Ed Cledaniel’s "Ten Commandments for Little League Parents"
  1. Du skal være dit barns støtte uanset hvad! Der er kun ét spørgsmål, du med rette kan stille dit barn: ”Har du det sjovt med det du laver?” Deltagelse i træning og stævner sjovt, ellers bør dit barn få en anden fritidsaktivitet end svømning.
  2. Vær interesseret i hvordan det går, og støt dit barn i de mål, der sættes sammen med træneren! Overfør ikke dine egne forventninger til dit barn. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt svømmer. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre, og pres det ikke til at gøre, hvad du tror der er rigtigt og/eller forkert. Det fine ved svømning er, at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor vil stræbe derefter.
  3. Dit barn har den bedste træner! Du har meldt barnet ind i HILS, hvor det er kompetente trænere der varetager træneropgaven. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten og komme med gode råd og vejledning. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Råd og vejledning er trænernes opgave. Din evt. indblanding vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner.
  4. Du skal være positiv! Når du er med ved stævner, sociale arrangementer eller andet i svømmeregi, skal du være positiv. Ros gerne dit barn og/eller træneren offentligt. Det er med til at skabe gejst på holdet.
  5. Du skal erkende at dit barn kan have frygt! At deltage i en 400 IM eller 200 fly kan være meget stressende at overskue mentalt. I disse situationer er det helt i orden for svømmeren at være bekymret. Lad være at bagatellisere eventuel frygt. I stedet bør du opmuntre dit barn. Fortæl dit barn at træneren ikke ville have tilmeldt det på distancen, hvis ikke svømmeren kan magte det.
  6. Vær positiv overfor officials til stævnerne! De er frivillige, oftest forældre til svømmere lige som dig selv. De påtager sig rollen som officials af engagement, kærlighed, og interesse for sporten - og gør det efter bedste formåen.
  7. Ros dit barns træner! Forholdet mellem træner og svømmer er ganske specielt og bidrager til dit barns succes samt velbefindende. Kritisér aldrig træneren i svømmerens nærvær. Det vil kun skade forholdet mellem træneren og svømmeren, og i værste fald få negativ indflydelse på svømmerens resultater.
  8. Vær stolt af dit barns klub! Enhver klub har sine problemer at slås med, selv klubber der skaber mestre. Lad være med at ”shoppe” efter ”den bedste klub”. Vandet er ikke mere blåt i naboklubben. Ofte er svømmere der ofte skifter klub, meget overladt til sig selv og det kan være svært at finde ind i kammeratskabet i den nye klub.
  9. Dit barn skal have andre mål end det at vinde! Det, at give det bedste man overhovedet har i sig, er faktisk mere vigtigt end at vinde. En tidligere OL-svømmer sagde engang: ”Mit mål var at sætte verdensrekord. Det gjorde jeg, men der var en anden der også gjorde det, bare en anelse hurtigere end mig. Jeg opnåede mit mål - og jeg tabte. Det gør mig ikke til en fiasko, faktisk er jeg meget stolt over, at jeg nåede mit mål.”
  10. Forvent ikke at dit barn bliver olympisk mester! Der er kun ganske få pladser på holdet, der hvert fjerde år rejser til OL, så  oddsene for at deltage på OL-holdet er relativt små. Svømning er så meget mere end OL, spørg bare træneren. Svømning giver selvdisciplin og sportsmansship, det giver selvtillid og god fysik, og så giver det oplevelser og venskaber, der varer hele livet. Svømning skaber gode mennesker, og du skal være stolt af at dit barn er svømmer.

Michael Hinge er talentudvikler i Dansk Svømmeunion og har udarbejdet ’De 10 bud til forældre’ frit fra Ed Cledaniel’s "Ten Commandments for Little League Parents

1. Du skal være dit barns støtte uanset hvad! Der er kun ét spørgsmål, du med rette kan stille dit barn: ”Har du det sjovt med det du laver?” Deltagelse i træning og stævner sjovt, ellers bør dit barn få en anden fritidsaktivitet end svømning