Officialsplan Forår 2012
Så er Officialsplanen for foråret 2012 komplet (næsten). Vi mangler lige DÅM gruppe 2 samt DM Lang. Kommer senere.
Husk det er jeres egeet ansvar at bytte indbyrdes, hvis I ikke kan den dag I er sat på !
Hvis man er sat på som dommer skal der byttes med en som er dommer uddannet. Det går ikke at dommere bytter med officials som er uddannet tidtager. Hvis du til mesterskaber under Dansk Svømmeunion er sat på fordi du har modul 4 er der en grund til dette. Kan du ikke den pågældende dag skal du sikre dig, at du bytter med en anden officials som har modul 4.
Rigtig god fornøjelse ude på kanten!
Officials
Afvikling af svømmestævner kræver mange frivillige hjælpere = officials, og derfor er det nødvendigt, at mange forældre vil yde et stykke arbejde. Stævnerne er der, hvor svømmerne måler resultatet af deres indsats til træning, og er dermed en vigtig del af det, at være konkurrencesvømmer. For at kunne afvikle et svømmestævne er det nødvendigt med mange officials omkring bassinet. Der er tidtagere, bane- og vendedommere, starter, speaker, ledende tidtager, overdommer og stævnesekretær.
Hver gang vi deltager i eller afholder et stævne, skal vi stille med officials. Hvis vi ikke kan stille med de fornødne officials, får vi et meget dårligt ry i de andre klubber, især hvad invitationsstævner angår.
Stiller vi ikke med det krævede antal officials til mesterskaber under Dansk Svømmeunion, får klubben en bøde på 1.000 kr. pr. manglende official pr. dag. Det vil vi ikke have!
Det er her du som forældre kommer ind i billedet, for alle omkring bassinet er forældre, der har været på kursus og fået en officialuddannelse. Det kræver ikke, at man selv har været svømmer eller kan alle reglerne. Det hele vil blive gennemgået på de forskellige kurser, som man deltager på.
Første skridt på vejen er at blive tidtager. Det tager 4 timer og afholdes en aften. Det er gratis at deltage (klubben betaler).
Lone Lagerbon fra K-udvalget fører liste over kommende officialkurser og kan svare på eventuelle spørgsmål angående officialuddannelsen, hun tager også imod tilmeldinger til officialkurser.
Lone kan kontaktes på: lone@hils.dk
Ingen officials – ingen stævner
Jo flere officials vi er, jo færre stævner skal den enkelte deltage i. I Hillerød Svømmeklub tildeler vi forældre officialstjanser ved starten af både efterår- og forårssæsonen (dvs. primo sep og primo jan).
Når du bliver tildelt en officialspost vil det være til et stævne, hvor dit eget barn skal deltage. Det skulle meget gerne gøre det lettere for den officialsansvarlige at finde de officials, vi skal bruge, når der er mange at vælge imellem.
Lone Lagerbon fra K-udvalget tildeler officialdeltagelse til stævnerne. Lone kan kontaktes på lone@hils.dk



