Værd at vide om Hillerød Svømmeskole

Praktiske oplysninger

Kontoret

Hillerød Svømmeklubs kontor ligger på Milnersvej 37A, 3400 Hillerød, telefon 50560665 - vi bor i huset, til venstre for svømmehallen (udenfor).

Kontorets telefontid er mandag og fredag mellem kl. 8.00 og 16.00.

Du kan også kontakte os på e-mail hils@hils.dk, eller pr. post via vores postkasse i svømmehallens forhal.

Det kan ind imellem godt være svært at komme igennem til os på telefon, da vi kan have rigtig mange opkald. Men læg en besked på telefonsvaren, og vi ringer tilbage. Kontoret er behjælpelig med at besvare spørgsmål, ind- og udmeldelse og evt. finde nye hold.

Sæsonen

Sæsonen starter den 1. september 2011 og slutter den 31. maj 2012.

Indmeldelse/tilmelding

Al tilmelding er bindende og skal foregår via hjemmesiden.

Udmeldelse

Du kan når som helst melde dig ud af et hold, men kontingentet vil ikke blive refunderet uanset årsag. Udmeldelse skal ske skriftligt pr. brev eller via mail.

Det rigtige hold?

Dit barns instruktør vil være opmærksom på, om dit barn er kommet på det rigtige hold. Er dette ikke tilfældet, vil du blive kontaktet af kontoret med henblik på at finde et mere passende hold. Du er også altid velkommen til selv at ringe til kontoret og få en snak om et evt. nyt hold.

Sikkerhed i undervisningen

Sikkerheden er af allerhøjeste prioritet. Alle vores instruktører og hjælpetrænere har førsthjælpskursus og bassinprøve. Sikkerhed kræver også, at instruktørerne konstant har øjne på børnene i vandet. Derfor vil vi henstille til, at al henvendelse rettes til kontoret. Det betyder, at hvis du har et eller andet spørgsmål, så giv træneren fred til at undervise - og kom til kontoret i stedet for.

Adgangskort og forældreindgang

Hillerød Svømmeklub og alle der opholder sig i svømmehallen er underlagt svømmehallens regler (se opslag i svømmehallen om regler for ophold). Kun medlemmer, der har betalt kontingent, får tildelt en adgangsbillet, som skal bruges gennem hele sæsonen til at komme ind gennem indgangsmøllen i svømmehallen.

Billetten bruges også i skabene i omklædningsrummet, så man kan låse sine ting inde. Forældre til elever på begynder får mulighed for at gå med barnet i omklædningsrummet, men ikke til bassinet. Forældre til børn på de øvrige hold skal aflevere børnene ved indgangsmøllen.

Overværelse af undervisningen på børneholdene

Det vil være muligt at overvære undervisningen fra tørfodsområdet den første gang i hver måned. Resten af tiden vil hallen være lukket for forældreadgang. Dette for at optimere undervisningen. Børnene har særdeles svært ved at koncentrere sig, hvis de kan se far eller mor.

Kvalitet i undervisningen

For at få det bedste ud af undervisningen, er det vigtigt, at børnene lærer at høre efter og hele tiden bliver bedre til at modtage beskeder. Alle forældre opfordres til hjemmefra, at forklare børnene at:

- Man kommer ind i svømmehallen og sætter sig på kanten, og venter på at instruktøren giver lov til at man hopper i vandet. Ingen må hoppe i vandet før de har fået lov af deres træner

- Øjne og ører åbnes, og munden lukkes, når der bliver givet beskeder. På den måde vil undervisningen blive mere effektiv og behagelig for både elever og lærer.

Aflysninger

Her er hjemmesiden et godt sted at følge med. Her vil stå om uforudsete og pludselige opståede hændelser, f.eks. hvis svømmehallen er lukket pga. akutte problemer, og vi derfor er nødt til undtagelsesvist at aflyse undervisningen. Så vidt det er muligt for os at få vandtid til dette, vil aflysninger blive erstattet efter sæsonafslutning, men Hillerød Svømmeklub forbeholder sig ret til ikke at give nogen form for refusion, da dette er helt afhæning af vores mulighed for vandtid. Dette gælder også aflysninger i forbindelse med stævner og andre svømmeskolearrangementer.

Informationer

Nyhedsbreve vil blive fremsendt på email. Derfor er det vigtigt at huske at give kontoret besked, hvis man skifter email-adresse. Nyhedsbreve vil også være at finde på hjemmesiden og i svømmeklubbens glasskab i forhallen. Her er hjemmesiden også et godt sted at hente informationer. Følg her aktivt med i hvad der sker i klubben i løbet af sæsonen.

Glem heller ikke at kigge på Ferie- og Aktivitetskalenderen