Indmeldelse - svømmeskole

Du melder dig ind her på hjemmesiden ved først at oprette en profil og derefter tilmelde dig et hold. Du kan oprette eventuelle børn som familiemedlemmer og på den måde nøjes med at have ét login til hele familien

For langt de fleste hold gælder det, at man betaler for en hel sæson ved tilmeldelse. Hvis det ikke er tilfældet for netop dit hold, så fremgår det undervejs i tilmeldingen - det gælder bl.a. SPOThold og medleyholdet. Uanset hvor stor en del af sæsonen, tilmeldingen gælder for, så er tilmelding bindende og kontingenter refunderes ikke

Vær opmærksom på vores politik omkring "forældrefri svømmehal", som du kan læse mere om her

Se en oversigt over alle vores svømmeskolehold og tilmeld dig her


Indmeldelse - konkurrenceafdeling

Indmeldelse på et konkurrencehold foregår kun efter aftale. Hvis du ønsker at svømme på et af vores konkurrencehold, bedes du kontakte vores cheftræner Asger Helmig på asger@hils.dk eller kontoret på hils@hils.dk


Udmeldelse - svømmeskole

Hvis du undervejs i sæsonen finder ud af, at du ikke længere skal/vil gå til svømning af den ene eller anden grund, kan du som svømmeskolemedlem altid melde dig ud her på hjemmesiden eller ved at skrive til kontoret på hils@hils.dk. Vær opmærksom på at kontingentet IKKE refunderes ved udmeldelse 

Tilmelder man sig et hold med halvårligt kontingent, skal man melde sig ud inden årsskiftet, hvis man ikke ønsker at fortsætte den sidste del af sæsonen. Melder man sig ud inden nytår, er man velkommen til at træne med frem til 31. januar, hvorefter man er udmeldt. Er man ikke meldt ud pr. 1. januar i sæsonen, forbeholder klubben sig retten til at opkræve kontingent for den resterende del af sæsonen


Udmeldelse - konkurrenceafdelingen

Udmeldelse af konkurrenceafdelingen skal ske skriftligt til kontoret på hils@hils.dk med en måneds varsel til næste opkrævningsperiode

 

Der opkræves konkurrencekontingent halvårligt: 

- 1. rate er betaling for perioden 1. august - 15. januar og opkræves første hverdag i september
- 2. rate er betaling for perioden 16. januar - 30. juni og opkræves første hverdag i februar

Udmeldelse af konkurrencesvømmere skal derfor ske henholdsvis inden: 1. august og 1. januar

 

Det er ikke nok at give sin træner besked, om at man ønsker at melde sig ud - beskeden skal gives skriftligt til kontoret. Sker dette ikke til tiden, forbeholder klubben sig retten til at opkræve kontingent for den kommende halvsæson


 

Vores sponsorer